Og så tabte jeg en maske…

Jeg kan godt lide at strikke hulmønster, ikke mindst det at kunne eksperimentere og lege med at kombinere forskellige hulmønstre. Det går nemt når der strikkes i hånden og på pinde for der er der styr på hver maske som strikkes, men jeg er absolut ikke specielt gode venner med strikkemaskinen når det kommer til hulmønster.
Jeg har dog fået strikket en trøje med hulmønster som et af mine tidlige projekt, det var et enkelt mønster men det var trods alt hulmønster. Hele projektet gik fint fra start til slut, udover de enkelte fejl som man nu laver som nybegynder indenfor maskinstrikning men der blev en fin bluse med hulmønster ud af det.
Så med en ny ide og garnet klar, gik jeg i gang med strikkemaskinen og fik strikket rib efterfulgt af mønster men efter et par rækker gik det galt – 3 masker besluttede sig for at de ikke ville være en del af mønsteret. Nå ja, der var vist også lidt for mange vægte på så om igen – det blev så til 2 yderligere forsøg som gjorde det samme, men endelig lykkedes det at få justeret antallet af vægte og valg af mønster. Så 3. gang blev det med et mere enkelt mønster, færre og mindre tunge vægte og nu kørte det derudaf. Mønsteret voksede lige så stille række efter række, under nøje overvågning om alle masker var strikket og huller sad som de skulle. Fik da også lige lavet et opslag på Instagram i min glædesrus over at det gik så godt.
Lige indtil at der var en enkelt maske som undslap falkeblikket og stak af, og desværre er der ikke meget at gøre for en løbet maske tager hurtigt flere med sig når det er spændt op på en strikkemaskine så det kan ikke betale sig at prøve at redde det.
Øv, nu tager jeg lige en lang pause fra hulmønstre på strikkemaskinen, finder et andet projekt og prøver nok igen senere at give hulmønster et forsøg. Men hulmønster på en strikkemaskine kræver øvelse, og ikke mindst finde den rigtige balance med vægte – ikke for meget så maskerne ikke kan bevæge sig og heller ikke for lidt så maskerne i stedet bare hopper af nålene og løber.
